Venter på Far 2005
Anne Dorte Michelsen skrev i midten af halvfemserne en række flotte og meget ironiske sange, som blev til kabaret'en: Venter på Far.

Vi tog kabaret'en op i 2004 og serverer den igen i år som et lyspunkt i det mørke november. NB: Det er den samme forestilling som i 2004.

På scenen er der 4 meget velsyngende piger, der serverer de ironiske tekster med et glimt i øjet, bakket op af 4 handymen i kabaretorkesteret.

Cabaret'en byder på en række sangnumre, der afslører, hvad den moderne danske kvinde her i det 21. århundrede inderst inde drømmer om, nemlig igen at tage sig af det husmoderlige, holde fars slippers lune til han kommer træt hjem fra arbejde, og igen sætte mandens behov over sin egen trang til at realisere sig selv.

VpF
Line Pallesen, Bettina Baden, Majken Goudbeek og Tine Bang Rehmeier

Forestillingerne spilles på Gasværket, Byleddet 2C, 8220 Brabrand

Torsdag den 17. november kl. 20.00
Fredag den 18. november kl. 20.00
Lørdag den 19. november kl. 16.00
Søndag den 20. november kl. 16.00

Bar med vin, øl m.m. er åben før og efter forestillingen.

Forestillingen varer ca. 70 minutter.

Billetter a kr. 50 kan købes i Brabrand Kiosk, Hovedgaden 55 fra den 28. oktober 2005.