Forestillinger
Vi planlægger hvert år 1-2 forestillinger, og gennemfører dem for det meste!
Det følgende er en "normal" plan. Der kan ske ændringer!
Vi har typisk 6 forestillinger af hvert stykke fordelt omkring på to weekender i træk.
Øve-omfang
- Øveforløbet begynder ca. 3 måneder før premieren.
- Der øves der 1-2 aftener pr. uge.
- Der øves hele weekenden før premiere-weekend.
- Der øves herefter alle aftener indtil premieren, typisk fredag aften.
Forestillinger
- Generalprøve torsdag.
- Premiere fredag.
- Forestillinger lørdag og søndag samt torsdag, fredag og lørdag i den følgende weekend.
- Nogle forestillinger er eftermiddagsforestillinger.
- Der afholdes fest om aftenen efter sidste forestilling.
Opgaver
Der er mange opgaver i at sætte en forestilling op - synlige og usynlige. Og følgelig er der brug for personer med forskellige kompetencer.
-
Skuespillere: De mest "synlige" i vores forestillinger. Deltager i hele øvearbejdet og alle forestillinger.
-
Instruktør: Ansvarlig for det kunstneriske i forestillingen. Deltager i hele øvearbejdet.
-
Koreograf: Ansvarlig for koreografi i forestillingen. Deltager ad hoc i øvearbejdet.
-
Sufflør: Ansvarlig for nødvendig suffli. Deltager i en del af øvearbejdet og alle forestillinger.
-
Producer: Ansvarlig for at holde alle tråde på det praktiske plan samlet. Deltager i hele forløbet.
-
Kapelmester: Ansvarlig for indøvelse af eventuelle sang- og musiknumre i forestilling; og for bemanding og øvning med orkester. Der kan være behov for musikere. Deltager ad hoc i øveforløbet og i alle forestillinger.
-
Kostumier: Ansvarlig for kostumer. Der kan være behov for syersker. Deltager ad hoc i øveforløbet.
-
Påklæder: Ansvarlig for på- og omklædning ved forestillinger. Deltager ad hoc i øveforløbet samt i alle forestillinger.
-
Sminkør: Ansvarlig for sminkning af medvirkende. Deltager i alle forestillinger.
-
Rekvisitør: Ansvarlig for rekvisitter. Der kan være behov for iderige og fingernemme folk. Deltager ad hoc i øveforløbet.
-
Scenograf: Ansvarlig for opbygning af scene. Der kan være behov for tømrere og malere. Deltager ad hoc i øveforløbet. Opbygning af scene sker umiddelbart før øve-weekend.
-
Lydmester: Ansvarlig for lyd og lydeffekter. Deltager ad hoc i øveforløbet samt i alle forestillinger.
-
Lysmester: Ansvarlig for lys og lyseffekter. Deltager ad hoc i øveforløbet samt i alle forestillinger.
-
PR-leder: Ansvarlig for PR-arbejde, herunder pressemeddelelser og -kontakt samt trykning af plakater og programmer. Der kan være behov for fotografer, grafikere og it-folk. Deltager ad hoc i forløbet.
-
Gæstemodtager: Ansvarlig for opstilling og rengøring i teatersal; samt modtagelse af publikum. Deltager i alle forestillinger.
-
Bar-leder: Ansvarlig for indkøb til bar samt barpersonale. Deltager i alle forestillinger.
Andre aktiviteter
Når vi ikke øver os eller er på scenen, ses vi til bl.a.:
-
Kurser: Vi afholder en gang i mellem kurser; f.eks. sangteknik, improvisation.
-
Samarbejde: Vi bliver hyppigt inviteret til andre teaterforeningers forestillinger; og besøger nogle af dem.
-
Fester: Efter hver premiere holder vi en "mini-hygge-fest" - og efter sidste forestilling holder vi en "maxi-hygge-og-selvunderholdnings"-fest.
Hvad koster det?
Kontingentet er pt. 160 kr. pr. år. Besluttes på generalforsamling.
Hvad får jeg?
Ingen kontanter, men...
-
Utroligt mange timers samvær med utroligt positive mennesker...
-
Mærker "suset" fra publikum, når forestillinger kører...
-
Måske et par kursus-aftener...
-
Nogle supergode fester med god mad og drikke...
Hvad får jeg ikke?
"Løn" står i vores fremmedordbog.
Assistance fra professionelle instruktører, koreografer, sanginstruktører m.fl. bliver naturligvis honoreret.
Kommende aktiviteter
Se vores kalender
Kontakt
Har du lyst til at være med på scenen eller med til en (eller flere) af de ovennævnte opgaver, så tøv ikke, men
mail til os nu!