Route 66 er kædet ind i USA's 1900-tals historie. I 30'erne førte den de tørkeplagede landmænd i Midtvesten til en måske bedre tilværelse i Californien; og senere blev vejen flittigt benyttet af amerikanere, der i egen bil skulle opleve deres land og dets seværdigheder.
Langs Route 66 skød tankstationer, restauranter og moteller op; men efterhånden som større motorveje kom til, forsvandt den trafikale betydning af Route 66. I dag er vejen en kultagtig turistattraktion.
I vores forestilling er vi havnet i et noget miserabelt cafeteria på Route 66. Her styrer Louise cafeteriaet - og sin mand - med hård hånd. Lige indtil den dag, der strander et omrejsende musikshow med en forblændende leder. Er det nu drømmen skal leves ud?
Vi møder også pigen, der lige skal have skilsmissen på plads; prædikanten, der skal grundlægge en ny menighed; den sløve lokale betjent og andre rejsende. I forestillingen får vi et genhør med en perlerække af de allerbedste amerikanske sange fra 50'erne og 60'erne.
Forestillingen opføres på Gasværket, Byleddet 2c
fredag d. 14. september kl. 20
søndag d. 16. september kl. 16
søndag d. 16. september kl. 20
tirsdag d. 18. september kl. 20
onsdag d. 19. september kl. 20
torsdag d. 20. september kl. 20
Forestillingen varer ca. 2¼ time inkl. pause.
Billetter a 75 kr. hos Bolettes Blomster, Hovedgaden 70, Brabrand.
Billetter kan IKKE bestilles telefonisk.