I forestillingen møder vi blandt andre ham, der blev sexchikaneret på et postkontor; de tre små grise, der vil på "grisestien"; den kedelige mand Knud, der gerne vil se ud som Rock Hudson; Askepot, der ikke har stor succes i livet; og måske møder vi whiskybrænderen og skotten McArine; og måske får vi et glimt af hvalen Hvalborg og en hund med fire poter, en på hvert sit ben.
Men er der en forbindelse mellem disse mennesker og dyr? Er der en rød tråd, de følger gennem tilværelsen? Det spørgsmål vil forestillingen måske besvare.
Shubiduas sange er kædet sammen med en både morsom, rørende, alvorlig, sørgelig og småfilosofisk tekst af Lisbet Lautrup.
En stor tak til Shubidua for at vi har fået lov til at bygge videre på deres persongalleri. Tak ska' I ha'.
Billetsalg i Brabrand Kiosk, Hovedgaden.