Forestillingen er en fantasi over, hvor de opholder sig indtil Dommedag - nemlig et herberg - og hvad de får ventetiden her til at gå med.
Herbergets beboere troede sig hævet over jordens ævl og kævl; men bliver alligevel påvirket af offentlige sparerunder. I praksis betyder det, at varmetilskuddet til herberget sættes ned; og her øjner Djævelen - der jo har masser af varme - en chance for at "kapre" herbergets beboere.
Hvad værre er, at der på herberget bliver uenighed om hvordan den opståede situation skal tackles; og ikke mindst om hvem, der skal bestemme. Er der demokrati på herberget, eller er det "den stærkes ret"?
Og ikke nok med det: Politiet, pressen og politikerne blander sig også...
Undervejs er der sange og musik af Elvis, Janis Joplin, John Lennon, Natasja, Glenn Miller, Jim Morrison, Buddy Holly og mange, mange andre for tidligt døde sangere og musikere.
Forestillingen opføres på Gasværket, Byleddet 2c
Fredag 12. september kl. 20
Søndag 14. september kl. 16
Søndag 14. september kl. 20
Tirsdag 16. september kl. 20 - UDSOLGT
Onsdag 17. september kl. 20
Torsdag 18. september kl. 20
Forestillingen varer knap 2½ time inkl. pause.
Billetter a 80 kr. kan bestilles på nettet eller telefonisk.
Evt. ikke bestilte billetter sælges ved indgangen.
Læs mere om Den triste baggrund